Madspild og “bedst før”-datoer: Bliver vi manipuleret af fødevaregiganterne?

Den 29. september markerer FN den internationale dag mod madspild – en dag, der skal minde os om det globale problem, som vokser år for år. Ifølge FAO går omkring en tredjedel af al produceret mad til spilde, og konsekvenserne for klima og ressourcer er enorme. Midt i denne virkelighed gemmer der sig et paradoks: De samme fødevaregiganter, der roses for grønne kampagner og bæredygtighedsinitiativer, er ofte selv en del af problemet. Ved at sætte unødvendigt korte bedst før-datoer skaber de en falsk opfattelse af, at maden hurtigt bliver “for gammel”. Det ligner en bevidst strategi, som de med stor succes har fået os til at acceptere – til deres egen fordel.

En strategi forklædt som fødevaresikkerhed

Mange produkter som chokolade, kaffe, snacks og drikkevarer kan holde sig langt længere end den dato, der står på emballagen. Alligevel smider forbrugerne dem ud, fordi vi har lært at stole blindt på producenternes angivelser. Denne adfærd er næppe tilfældig. Den tjener et formål: at få os til at købe nyt, før det gamle overhovedet fejler noget. Når virksomheder bevidst fastholder korte holdbarhedsdatoer, er det svært ikke at se det som en profitdrevet strategi, der udnytter forbrugernes tillid.

Bedst før vs. Sidste anvendelsesdato – en vigtig forskel

Bedst før handler om kvalitet – ikke sikkerhed. Produkter er som regel spiselige længe efter denne dato, hvis de opbevares korrekt.
Sidste anvendelsesdato handler derimod om fødevaresikkerhed og gælder typisk ferskvarer, som ikke må sælges eller spises efter udløb.

Mange forbrugere forveksler de to begreber, og det er netop den forvirring, producenterne profiterer på: Vi smider for meget ud og køber for meget nyt. Resultatet er øget madspild, højere omsætning for producenterne og et unødvendigt pres på klima og ressourcer.

EU har anerkendt problemet og arbejder aktivt med at gøre datomærkning mere forståelig for forbrugerne. Der har blandt andet været forslag om at supplere bedst før-datoen med teksten “ofte god efter” for at tydeliggøre, at mange produkter stadig kan spises længe efter den angivne dato. Formålet er at reducere madspild ved at gøre forbrugerne mere bevidste om forskellen mellem kvalitet og sikkerhed.

Madspild forklædt som bæredygtighed

Det virkelige paradoks er, at mange af de virksomheder, som påstår at kæmpe mod madspild, i virkeligheden bidrager aktivt til det. De skaber forvirring omkring bedst før-datoer, høster ros for deres grønne kampagner og sikrer sig samtidig et hurtigere salg. Det er ikke nødvendigvis ondsindet – men det er uden tvivl problematisk.

Hos Capalus opfordrer vi forbrugere til at bruge deres sanser – ikke kun datomærkningen. Se, duft og smag, før du smider ud. Vi har selv foretaget blindtests af produkter, der havde overskredet deres bedst før-dato, og resultatet var entydigt: Ingen kunne smage forskel. Madspild starter med misforståelser – og det kan vi ændre sammen. Vi vil derfor gerne invitere vores kunder til at lave deres egne blindtests og dele dem med os. Sammen kan vi bevise, at bedst før ikke betyder dårlig efter.